Om os

PENSIONAT GJØL

Pensionatet

Kort om gården og vognene

Pensionatet som er indrettet i moderniserede cirkusvogne er placeret centralt i Gjøl by med kort afstand til indkøbssted (Dagli’Brugsen) og havn. Den private bolig som indtil midt 80’erne har været drevet som landbrug bliver i folkemunde kaldt ”Mikkelsens gård”. Herefter har boligen fungeret som privat hjem frem til foråret 2019, hvor pensionatet blev etableret.

Pensionatet er indrettet således, at man kan klare sig selv og dermed selv styre sin tid. Der tilbydes derfor ikke morgenmad og andre måltider. Til gengæld findes der en kro og kulturcafe på havnen, som har et stort udvalg af madretter. Endvidere kan man også købe et bredt sortiment af dagligvarer i den lokale brugs.

Masser af muligheder

Plads til hele familien

Pensionatet er selvforsynende med æg fra vores fritgående høns. Æggene er gratis for vores gæster og kan hentes frisklagte fra redekasserne.

Til boligen er der en stor lade, som rummer mulighed for mange indendørs aktiviteter.

Til pensionatet hører en stor have, hvor cirkusvognene er placeret således, at alle vognene har udsigt til Limfjorden. Endvidere er der i haven placeret en trampolin, bålplads samt en overdækket grillplads.

Udover hønsene og pensionatets kat findes der klappekaniner, som også godt kan lide at lave ”cirkuskunster”.

På hele pensionatet er der gratis WIFI.

Hos Pensionat Gjøl tilbyder vi vores gæster et unikt feriemål i den lille havneby Gjøl. De idylliske omgivelser får enhver til at sænke skulderne og slappe helt af.

Kontakt

Skriv til os